Vincent Sheppard

Hos Huset Holmriis forhandler vi det stilfulde og nærmest ikoniske kvalitetsmærke Vincent Sheppard. Vincent Sheppard er udendørs såvel som indendørs møbler, der kendetegnes ved unikt design, stor holdbarhed og god variation i farve- og stiludtryk.

Vincent Sheppard og Lloyd Loom

Det belgiske firma Vincent Sheppard har specialiseret sig i at producere kvalitetsmøbler fremstillet af vævet papir ud fra det hæderkronede amerikanske firma Lloyd Looms 100 år gamle idéer.

Den amerikanske ingeniør Marshall Burns Lloyd opfandt i starten af 1900 tallet en unik måde, at spinde brunt papir vædet med lim omkring en kerne af tynd stålwire. Efterfølgende blev materialet brugt i fremstillingen af først barnevogne og siden solide og alligevel lette møbler. Succesen var stor og Lloyd Loom møbler blev hurtigt en del af interiøret på datidens finere restauranter, hoteller og internationale luksusskibe. I Europa blev produkterne efterspurgt i så høj grad, at møblerne blev fremstillet på licens i London. En serie romantiske møbler i engelsk countrystil kom til og salget af de solide og samtidig elegante kvalitetsmøbler gik strygende, lige frem til anden verdenskrig brød ud, hvor alt gik i stå.

Lloyd Loom stolene blev sidenhen revet væk på auktioner og i second-hand butikker verden over. I 1990 faldt det belgiske firma Vincent Sheppard over Lloyd Loom brandet og dets unikke udtryk, og man startede en ny produktion først i form af havemøbler og senere i form af indendørs møblement, der let lod sig indpasse i moderne boligindretning.

Internationalt hele vejen igennem

Vincent Sheppard møbler bliver forhandlet over hele verden, og selv produktionen er i dag international; Designafdelingen ligger i Spiere, Belgien, fabrikkerne er i Ungarn og i Indonesien, papiret som stolen skabes af er fra Sverige, ståltråden, der danner kernen i hver en ”tråd” er fra Belgien, og trærammerne er lavet i Italien.

Designet der passer til alt

Designet er opdateret og findes i flere varianter, farveudvalget med over 30 forskellige nuancer er fleksibelt og tidsvarende, men væveprincipperne er nøjagtig de samme, som dem der blev brugt hos Lloyd Loom i starten af 20erne. Som dengang findes møblerne hos in-stederne – både i interiøret og i eksteriøret. Ofte har Vincent Sheppard specialdesignet et møblement, så det passer ind i et hotels eller en restaurants indretning ligesom, der efterspørges forskellige versioner af sortimentet på verdens forskellige markeder; på det amerikanske marked skal stolene være større, og i Japan skal de være mindre, end det der er normalproduktet.

Huset Holmriis

Vincent Sheppards karakteristiske møbler passer godt ind i den enkle skandinaviske boligstil – såvel til ude-som indeliv. Hos Huset Holmriis er vi glade for at have Vincent Sheppard brandet i butikken, og vi glæder os til at præsentere det for vores kunder.