Ørskov

Ørskov & Co. er en designvirksomhed, der i sandhed har stået for at udbrede gedigent dansk design til anstændige priser.

Med 60 år på bagen er Ørskov en af de virkelig store og etablerede leverandører af brugskunst og boligtilbehør. For mange mennesker er Ørskov stadig kraftig forbundet med begrebet ”Form og Farve” og ikke uden grund forventes det, at Ørskov repræsenterer funktionelt design til god pris.

Siden firmaet blev startet af Torben Ørskov og Knud Nielsen i 1953, har kongstanken været at skabe funktionelt, moderne brugsdesign til et bredt publikum gennem samarbejde med en række af de bedste danske designere; Hans Bølling, Jørgen Møller, Henning Koppel, Nanna Skibsted, Torben Ørskov og Grethe Kornerup Bang.

Hos Huset Holmriis fører vi en lang række Ørskov produkter, og vi er glade for, sammen med vores kunder, at kunne konstatere at læderhynder, læderkurve, lysestager, dækkeservietter mm. fra Ørskov stadig er i en fremragende kvalitet, som lever op til det gode ry.